Udtalelserne

Sebastian Caglar - tidligere indkøbs og logistik ansvarlig for DKSH / DK

"Charlotte Alexandra Pedersen tiltrådte som CEO i DKSH marketing Intelligence i 2003, og var min daværende chef. CAP vendte en skrantende virksomhed, økonomisk og menneskeligt, til én virksomhed, med plus på bundlinjen og viste som chef, hvordan man motiverer sine medarbejdere til, at løfte i flok og evnede suverænt at finde den enkeltes forcer og motivere denne til, at udvise engagement og ansvarsfølelse for kollegaer og virksomhed.

 

Det blev til en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder fik en dagligdag med

udfordringer og ansvar, for CAP ikke alene troede på én, men provokerede også én

til at tro på sig selv og egne evner. Personligt fik CAP mig til at udfordre mig selv fagligt. Hun satte høje krav, dog altid med denne lurende tillid, hvilket udviklede og dygtigjorde mig eksplosivt. Jeg har ikke tidligere arbejdet for en leder, der formår at motivere sine medarbejdere, som CAP gør det og jeg vil til hver en tid arbejde for CAP og kan kun give hende min varmeste anbefaling."

Ingerlise Stenevad - Lektor CPH Business

Som ny udklækket fra CBS var det en gave, at få Charlotte som sin mentor. Hun var min store inspiration ud i det praktiske real world marketing og salgsarbejdet hos Lipton. Sammen trænede og briefede vi Lipton salgsstyrken om de bedst tænkelige metoder og teknikker for salg i butikkerne. Altid med Charlottes klare fokus på, at vores marketing materialer og kampagner fornemste opgave var, at hjælpe og facilitere salgsfunktionen til, at nå de opstillede mål. Jeg husker os sammen på salgsmøderne, servere og forklare for sælgerne om alle de forskellige te typer, iført engelske klokke hatte og lang nederdel. Charlotte havde, som produktchef for Lipton, gennem sin hurtigt tænkende og stærkt eksekverende stil, evnen til at få strategierne ned på det operationelle plan, så tingene kunne lykkes. Charlotte tog gerne ud i marken sammen med sælgerne for derigennem, at sikre sig, at hendes te produkter præsenterede sig på den allerbedste måde i butikkerne, og hun udnyttede sin baggrund fra reklamebranchen til fulde, når puslespillet i markedsføringsstrategierne for produkterne blev lagt. Charlottes smittende gode humør og gode humor har været kilden til mange gode og sjove timer. Hun har brugt sin evne til at fokusere på det vigtigste og hendes empati og forståelse for andre menneskers adfærd gjorde, at hun allerede dengang kunne få sine teams og de produkter, der var i fokus, langt.

Anders Lerche Frederiksen - Country Manager, Arvid Nordquist Danmark

"Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Charlotte i Unilever og Danone Int. Brands.

Een af Charlottes ledelsesmæssige evner er, at hun får optimalt ud af et samarbejde, uanset om det er med en kollega eller ekstern. Det gør hun gennem positiv dialog, hvori hun tilfører værdi gennem sit menneskesyn og kompetence. Altid eet skridt foran og med en agenda og struktur. Charlotte tænker strategisk. I DIB har jeg oplevet hende lede opbygningen af en ny og effektiv struktur for samarbejde med distributører. En struktur, der medførte markant vækst og som igen ledte til et nordisk ansvar og organisation. Charlotte præsterer og leverer!"

kollegaerne

Palle Korsholm - Controller at Trelleborg Sealing Solutions Helsingør A/S

"I forbindelse med min ansættelse hos DKSH (fra 2005 til 2006) som Økonomichef

og Logistik ansvarlig var Charlotte A. Pedersen administrerende direktør i virksomheden. I den tid oplevede jeg Charlotte, som en direktør, der var skarp på både taktisk og strategisk styring af virksomheden og evnede dygtigt, at kommunikere dette ud til medarbejderne så alle, trods den store diversifikation i medarbejderstaben, forstod budskabet.

 

Operationelt evnede hun, at samarbejde med medarbejderne på deres niveau –

fra lagerarbejderen til bestyrelsesformanden, samt klart at kommunikere de opgaver og grænser, der var nødvendige for at få firmaet til at fungere - specielt i den pressede situation virksomheden befandt sig i. Jeg oplever Charlotte som en åben person, der værdsætter medarbejderne og ser forbi facaderne på folk og taler direkte til dem. Samtidig er hun også en person, der evner på en positiv måde, at flytte folk samt opstille rammer for, hvordan folk skal agere og reagere."

Kristine Lynnerup - Grafisk designer og Marketingkoordinator

Da jeg blev ansat, som marketingkoordinator i virksomheden Noscomed Medical Supply A/S, var Charlotte den administrerende direktør og hende jeg refererede direkte til. Hun var en kæmpe inspiration for mig rent fagligt. Hun har en utrolig evne til at formidle målet med en opgave, og hun stopper ikke før opgaven er fuldført til UG.

Charlotte stiller høje krav til sine medarbejdere. Men hun gør det med stor tillid og overbevisning, at teamet gør deres bedste, så opgaverne bliver løst så effektivt og konstruktivt som muligt. Det udviklede mig utrolig meget, og jeg tager en kæmpe rygsæk med mig af "knowhow" fra min tid med Charlotte. Hun er som chef ikke bange for at smøge ærmerne op og deltage ude i marken hos kunden eller i det opsøgende salg. Med sin smittende positive adfærd, har Charlotte også bidraget til, at det er sjovt at gå på arbejde."

Annette Pedersen - Salgsassistent LEM

"Jeg var i 1985-1989 kollega til Charlotte i Ogilvy & Mather København. Det var en inspirerende periode, hvor Charlotte viste stort engagement i sit arbejde. Hun startede som ny i branchen, men blev hurtigt en dynamisk, vellidt og dygtig projektleder. De kunder, som Charlotte varetog, blev hurtigt begejstret for hendes overblik, strukturering samt den evne hun besidder til at kunne sætte sig ind i deres behov og problematik. Udover sin faglige dygtighed har hun en social begavelse, som kun få har."

kunderne

Lars Hemmingsen – Senior konsulent, SiriusPartner

”Charlotte er en behagelig, energifyldt og begavet karriererådgiver. Med sin store erfaring og indsigt, har hun hjulpet mig med at finde ind til det mest grundæggende i søgningen på den rigtige vej for mig, nemlig mine værdier. Hun er i stand til at udfordre og spørge ind med en god blanding af begavelse og pragmatisme, og hun er god til at lytte til de historier, som betyder noget for mig. Jeg har følt mig i trygge hænder i processen frem mod at styrke min indsigt i både antal og dybde af egne kompetencer. Ville ønske jeg kunne bruge Charlotte til daglig sparring, ved at knipse min finger”

Karina Glerup – Group Manager, Oticon

”Som alt andet kan begyndelse være svær og som ny leder fulgte også en masse udfordringer, som jeg var nødt til at forholde mig til. Charlotte var med i starten, som min coach, og var derfor med til at klæde mig på til at håndtere nogle af de svære udfordringer, man møder som leder.En særlig gevinst jeg fik ud af forløbet med Charlotte var en øget bevidsthed omkring mine egne værdier, og hvordan jeg, tro mod disse, kunne bringe autencitet ind i min personlige ledelsesstil – samt klarhed over, hvordan de også påvirker mine beslutningsmetoder og ageren i det daglige som leder.

 

Charlotte er derudover en meget imødekommende, åben og samtidig tillidsvækkende person, som jeg har stor respekt for. Jeg kan derfor give Charlotte de bedste anbefalinger.”

Merete Olesen - Søjlechef, Familier, Børn og Unge Århus Kommune

"Charlotte is a very dedicated, enthusiastic and professional partner at VFactor. She works in af vey analytical an goal oriented way. She is trustworthy and brings out the best in people."

Malene Kingo Christensen - Head of Change Management Coop DK

"Charlotte er en fantastisk inspirationskilde. Altid fyldt med energi og en positiv tilgang til livets udfordringer. Med sit entusiastiske arbejde for kvindelige ledere gør hun en forskel."

Copyright © All Rights Reserved - Charlotte Alexandra Pedersen - +45 3053 0455 - cap@vinderkurs.dk